Bliv medlem
Alle beregnere med selvstændig virksomhed er velkomne til at kontakte formanden med henblik på optagelse i Danske Malermestre og i Beregnerforeningen.
Alle beregnere med selvstændig virksomhed er velkomne til at kontakte formanden med henblik på optagelse i Danske Malermestre og i Beregnerforeningen.
Beregnerforenings formål er at fremme medlemmernes faglige viden, udveksle erfaringer og virke til styrkelse af sammenholdet. Endvidre er det formålet, at påvirke beslutningsprocessen indenfor de faglige organisationer, i retning af højere kvalitet på prislisteområdet og ved oprettelse og vedligeholdelse af overenskomster.
1.FORENINGSNAVN.
1.1.Foreningens navn er: Malerfagets Beregnerforening.
1.2.Forenings hjemsted er formandens adresse.
2.MEDLEMSKAB.
2.1.2.1 En ansøger kan optages og virke som medlem, såfremt følgende kriterier er opfyldt:
Han/hun er faglært indenfor malerfaget, og er medlem af Danske Malermestre og/eller Dansk Byggeri, og driver selvstændig beregnervirksomhed.
2.2.Et medlem der ophører med at drive forretning pga. alder eller sygdom, kan efter ønske optages som passivt medlem.
3.GENERALFORSAMLING.
3.1.Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
3.2.Den ordinære generalforsamling holdes årligt og indkaldes med 1 mdr.s varsel.
3.3.Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indholde følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Forelæggelse af regnskab v. kassereren.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Valg af formand.
6. Valg af bestyrelsesmedlem.
7. Valg af 1 suppleant.
8. Behandling af forslag fra medlemmer. Forslag skal være formanden i hænde 14 dg før generalforsamling og tilsendes medlemmer 8 dg før.
9. Eventuelt.
3.4.Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen eller mindst 5 medlemmerfremsætter skriftligt ønske til bestyrelsen.Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes senest 2 mdr. Efter anmodning fra medlemmerne, eller efter anden aftale.Medlemmerne indkaldes med et varsel på minimum 14 dage.
3.5.Den ekstraordinære generalforsamling kan kun behandle punkter hvorpå den er indkaldt.
4.AFSTEMNING.
4.1.Hvert medlem har en stemme.
4.2.Kun fremmødte har stemmeret.
4.4.Vedtægtsændringer skal have minimum 66% stemmer for ændringsforslaget af de fremmødte.
4.5.Alle andre afstemninger gennemføres med almindelig stemmeflerhed.
4.6.Afstemningen skal være skriftligt når 1 medlem kræver det.
4.7.Passive medlemmer har ingen stemmeret.
5.FORMANDEN.
5.1.Foreningen ledes af formanden der vælges hvert år på generalforsamlingen.
5.2.Formanden tegner foreningen i eksterne relationer.
5.3.Formanden indkalder til møder og leder den almindeligvis.
6.BESTYRELSEN & VALG.
6.1.Bestyrelsen består af 3 personer.
6.2.Formanden et bestyrelsesmedlem og suppleanten er hvert år på valg.
6.3.Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst formanden og et bestyrelsesmedlem er til stede.
6.4.Ved valg tilstræbes det at vælge bestyrelsesmedlemmer fra forskellige landsdele.
7.KONTINGENT.
7.1.Hvert medlem betaler et, på generalforsamling fastsat kontingent.
7.2.Foreningen kan ikke stifte gæld.
7.3.For Malerfagets Beregnerforenings forpligtigelse hæfter alene Malerfagets Beregnerforenings formue.
8.UDMELDELSE & EKSKLUSION.
8.1.Et medlem kan begære sig udmeldt til et kvartals udløb.
8.2.Et medlem kan ekskluderes når det ikke længere opfylder betingelserne for medlemskab eller skylder kontingent for mere end 6. Mdr.
8.3.Et medlem kan ekskluderes, når bestyrelsen skønner at vedkommende har vist ukollegial optræden.
8.4.Et ekskluderet medlem kan på den førstkommende generalforsamling forelægge sine synspunkter, hvorefter generalforsamling træffer den endelige afgørelse.
9.OPLØSNING.
9.1.Foreningen kan opløses når en generalforsamling bestemmer det.
9.2.Forenings protokol og midler afleveres til en malermesterorgganisation.
10. Forårsmøde
10.1 Bestyrelsen afholder 1 årligt medlemsmøde udover generalforsamlingen Virksomhedens ansatte kan deltage, hvor virksomhederne afholder udgifter hertil. Medlemsmødet kan aflyses hvis mindre end 1/2 af medlemmerne ønsker at deltage.
Vedtægterne er revideret med følgerne pkt.2.1.Medlemskab og nyt pkt.7.3.
Ovennævnte 2 vedtægtsændringer blev vedtaget på 2 på hinanden efterfølgende generalforsamling. Den 01-10-1994
Ændringer blev vedtaget på 2 på hinanden efterfølgende generalforsamling.Den 04-10-1997
Vedtægterne er revideret med følgerne pkt.2.2.Medlemskab og pkt.4.7 Stemmeret. Ovennævnte 2 vedtægtsændringer blev vedtaget på generalforsamling. Den 02-10-1999
Vedtægterne er revideret med følgerne pkt.10.1. Forårsmøde vedtægtsændring blev vedtaget på generalforsamling. Den 05-09-2009
Vedtægterne er ændret med følgende pkt. 2.1 medlemskab. På generalforsamlingen den 11.09.2010
Vedtægterne er ændret med følgende pkt. 2.1. medlemskab på generalforsamlingen den 13. 09. 2014